Steffan Hedemand Fuchs


Et supermarked for livsbegivenheder

Vejen til finansverden lå ikke lige for - Steffan shoppede nemlig lidt rundt og startede

sin karriere efter handelsskolen som købmandsledertrainee.

Men der manglede ligesom noget, og som 25-årig besluttede Steffan sig for at skifte

indholdet i karrierekurven ud. Én ting var sikker - det skulle have noget med tal at gøre, og

det gjorde ikke noget, hvis det også handlede lidt om mennesker.


Så da et tilbud om en elevplads hos Rise Sparekasse dukkede op, slog han til - og han

har aldrig set sig tilbage! Steffan ELSKER sit job - det ansvar og den store betydning, han

har i folks liv, er helt fantastisk. Som han siger:

“Vi er jo til stede ved alle de kæmpestore beslutninger i folks liv - banken er ligesom et

stort supermarked for livsbegivenheder: det er os, du taler med, når du opretter dine

børns børneopsparing, når du skal købe din første bil, dit første hus, starter din egen

virksomhed, laver din første investering.”

Derfor lærer man naturligvis også sine kunder rigtig godt at kende. Og den relation

betyder, at man får lov til at udfordre kunderne på deres økonomi - og lige præcis dét,

synes Steffan, er fantastisk.


For ham er jobbet nemlig ikke bare et job. Han føler selv, at han er med til at nedbryde

tabuer. Især, når han taler med unge og kan rykke deres forestilling omkring banker og

pengeinstitutter.

“Dengang jeg selv var ung og skulle købe min første bil, så overvejede jeg slet ikke at gå

til banken. Jeg købte den igennem forhandleren, og det skulle jeg ALDRIG have gjort. Jeg

kiggede f.eks. kun på rente og slet ikke på ÅOP. Det kostede mig dyrt. I dag ville jeg

ønske, at nogen havde rådgivet mig anderledes - og det prøver jeg så virkelig selv at

gøre, når jeg møder unge mennesker - både privat og i banken.”


Tid koster penge - men ikke nødvendigvis hos Rise

Det er ikke kun arbejdsopgaverne Steffan er vild med i Rise Sparekasse.

Faktisk er han generelt ret vild med sin arbejdsplads - den flade struktur, som gør, at man

altid bare kan ringe til kreditchefen, at der er kort fra beslutning til handling - og så

selvfølgelig, at det er et mindre pengeinstitut med tid. Tid til kunderne, til hinanden og til

at finde de specielle skræddersyede løsninger, der gør, at man kan opfylde kundernes

drømme og ønsker.


“Det er fedt at være med til at gøre en forskel lokalt. Som regel starter det med en drøm,

og når kunderne så kontakter os, er vi med til at realisere denne drøm. Uden os er jeg

bange for at rigtig meget udvikling ville gå tabt i lokalområdet. Det giver en ekstra gnist

at gå på arbejde og vide, at man er og hjælper til i det område, man selv er fra.”


En Sparekasse for os - og den verden, vi deler

For Steffan betyder det alt at arbejde i en Sparekasse, der arbejder på at blive Danmarks

mest Samfundsansvarlige.


Han synes, det er fantastisk, at Sparekassen ønsker at være med til at sætte skub i den grønne omstilling - bl.a. i kraft af solceller på taget og vindmølleaktier. Og ikke mindst, at man har nedsat to puljer, så man kan tilbyde nogle særligt attraktive energilån og lån til el- og hybridbiler.


“Jeg vil gerne være med til at gøre verden til et bedre sted, og det, føler jeg, at vi i Rise

Sparekasse arbejder på - om ikke andet så lokalt og i det små. Det er fedt at være med

på rejsen, og Sparekassen har faktisk altid gjort det.  Jeg har læst i en bog fra Rises 150 års jubilæum, at “I gammel tid i Rise Sogn, betalte man noget af skatten for dem, der boede i sognet - så vi har på en måde altid betalt tilbage - det er da samfundssind, der vil noget”, fortæller Steffan med stolthed i stemmen.

Steffan_Rise Sparekasse


Privat- og erhvervsrådgiver Steffan Hedemand Fuchs

Email: shf@sparekassen.dk

Telefon: 6372 1950