Er du en ambitiøs studerende med interesse for én eller flere af de nævnte områder? Så har vi et spændende studiejob til dig!
Til vores afdeling for antihvidvask, outsourcing, persondata og compliance m.m. søger vi en studentermedhjælper, der har interesse for opgaver inden for ét eller flere af disse områder. Der vil primært være tale om at assistere vores jurist med at gennemføre løbende kontroller på hvidvaskområdet, men vi har mange andre opgaver, og du skal være klar til at tage fra på alle opgaver, herunder ad hoc-opgaver, hvor du kan hjælpe dine kolleger.
Vi tilbyder et job med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling, hvor du i tæt samspil med gode kolleger bidrager til at løse de mange forskelligartede opgaver, vi har.
Vi forventer 2 arbejdsdage om ugen (10-12 timer), og er meget fleksible med hensyn til arbejdstid, eksaminer osv. Du bliver en del af Sparekassens afdeling i Svendborg.
Der kan være forskellige indgangsvinkler til jobbet, men da den finansielle sektor er undergivet en del forskelligartet lovgivning, vil det være en fordel, hvis du er i gang med en videregående uddannelse til f.eks. jurist, erhvervsjurist el.lign., hvor du via jobbet kan kombinere din teoretiske uddannelse med noget praktisk erfaring. Har du flair for it, vil det også være en fordel.
Vi forestiller os, at du:
Rise Sparekasses historie bygger på stærke lokale rødder med lange og stolte traditioner. I Sparekassen arbejder vi hverdag på at blive Danmarks mest samfundsansvarlige Sparekasse. Vi måler og dokumenterer dette i handlinger ved at støtte lokalsamfundet og de lokale initiativer, der hjælper med at forstærke regionen/lokalområderne, hvor et godt familieliv og et sundt erhvervsliv er en del af Sparekassens ambition. Det formål skal du hjælpe med at realisere sammen med de øvrige kolleger.
Dagligt arbejdes der på at tilbyde en professionel og kompetent rådgivning med en proaktiv og åben tilgang for at skabe løsninger, der udløser privat- og erhvervsmæssige drømme – altid med en ambition om sund økonomi for alle parter.
I dag består Rise Sparekasse af 4 afdelinger fordelt på Rise, Svendborg, Haarby og Faaborg.
Rise Sparekasse er vokset støt gennem årene, fordi stadig flere kunder – både privat og erhverv vælger Sparekassen, som den foretrukne samarbejdspartner. Udviklingen skyldes ikke mindst, at Sparekassen gør sig umage i at vejlede og rådgive kunderne, men også bruger tid på at skabe gode relationer og er garant for en sund og seriøs kreditpolitik. Kunderne værdsætter, at der ikke er langt fra idé til handling.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Hvis det lyder som dig, så send din ansøgning inkl. CV til hh@sparekassen.dk hurtigst muligt og senest den 17. maj, da vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, kontakt:
Complianceansvarlig Cand.jur Vivian Beck
Telefon nr.: 6220 0015
E-mail: vb@sparekassen.dk
Hent jobopslaget i PDF her.