Sanne er bankuddannet og har gennem sin karriere arbejdet både i København og på Sydfyn.
Siden 2009 har Sanne haft forskellige roller i et pengeinstitut i Svendborg – både som privatrådgiver og kundemedarbejder for privat- og erhvervskunder.
Hun kommer derfor med solid erfaring inden for produktionsarbejde samt indgående kendskab til vores systemer og samarbejdspartneres løsninger.
Ud over den praktiske erfaring har Sanne en HD 2. del og en ejendomsmægleruddannelse fra CBS. Hun har også sideløbende gennemført tillidsmandsuddannelsen og har de nødvendige certificeringer til at kunne bidrage stærkt i produktionsgruppen.
Sanne fortæller selv:
"Jeg er rigtig glad for at komme til Rise Sparekasse, da det er et mindre pengeinstitut, hvor opgaverne er mere alsidige. Samtidig bliver jeg en del af et team, hvor jeg håber at kunne bidrage med min erfaring og gøre os endnu mere effektive. Rise engagerer sig derudover meget i lokalområdet, hvilket jeg selv sætter stor pris på, da jeg ved, hvor vigtigt det er fra min egen fritid i foreningslivet”.
På det mere personlige plan er Sanne 46 år og bor i Stenstrup sammen med sin mand, Rune, og deres to teenagere på 16 og 14 år.
Fritiden bruges på hus og have – og ikke mindst med børnene, hvor hun er en engageret supporter på sidelinjen til deres sport.
Sanne er allerede kommet godt i gang hos os i Svendborg, og vi glæder os til samarbejdet fremover.