I august havde vi fornøjelsen af at byde fem nye kollegaer velkommen til Rise Sparekasse
– fire i Svendborg og én i Haarby.
I august havde vi fornøjelsen af at byde fem nye kollegaer velkommen til Rise Sparekasse
– fire i Svendborg og én i Haarby.
De styrker vores privat-, erhvervs- og juridiske teams samt økonomiafdelingen.
Vi er glade for at have jer alle med på holdet – hjertelig velkommen til Rise Sparekasse!
Anne Broholm – økonomimedarbejder, HaarbyDen 1. august havde vi fornøjelsen af at byde Anne Broholm varmt velkommen som økonomimedarbejder i vores økonomiafdeling i Haarby. Anne har en stærk baggrund inden for økonomi og regnskab. Hun blev udlært og arbejdede i den finansielle sektor fra 1987 til 2014. Desuden har hun i mere end 10 år været ansat på 1-Office i Faaborg. Her har hun stået for regnskabsrapportering for små og mellemstore virksomheder samt foreninger – herunder rådgivning om økonomi, bogføring, løn og administration. Med den erfaring bringer hun både solid økonomiforståelse og værdifuld erfaring med ind i vores team. Anne siger selv: "Jeg har glædet mig til at komme ”tilbage” til bankverdenen og kaste mig over nye og spændende opgaver i Rise. Jeg ser frem til at bidrage med min erfaring og viden inden for økonomi og regnskab – og til at blive en del af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden med at få tingene til at spille." Privat er Anne 57 år og bor i Diernæs ved Faaborg med sin mand Kurt. Sammen har de fire børn. I fritiden er hun aktiv vinterbader, dyrker gymnastik/styrketræning, spiller lidt tennis og nyder at gå eller cykle en tur. | ![]() |
Mette-Louise Ørskov Christensen – kundemedarbejder, Svendborg4. august begyndte Mette-Louise Ørskov Christensen som ny kundemedarbejder i vores afdeling i Svendborg. Sparekasser er glad for at byde hende velkommen på holdet, hvor hun skal hjælpe vores kunder med simple rådgivningsbehov – både via telefon og web. Mette-Louise er uddannet serviceøkonom og har en bachelor i International Handel og Markedsføring. Siden 2021 har hun arbejdet med kundeservice og rådgivning i et andet pengeinstitut – en erfaring, hun nu bringer med sig ind i vores team. På sigt skal Mette-Louise gennem et uddannelsesforløb med henblik på at blive privatrådgiver, og vi glæder os til at følge hendes rejse! Mette-Louise siger selv: Privat bor hun i Svendborg med sin mand Kristoffer, der arbejder i politiet, og sammen har de to børn. | ![]() |
Stine Steinmejer – jurist, direktionssekretariatet, SvendborgDen 4. august tog vi imod Stine Steinmejer, som er startet hos os som jurist. Stine skal arbejde med hvidvask, compliance og juridiske opgaver – bl.a. transaktionsovervågning, interne kontroller og assistance på inkassoområdet. Hun har mange års erfaring fra pengeinstitutsektoren, bl.a. med erhvervsrådgivning og kreditanalyse både i Danmark og Grønland. Uddannelsesmæssigt har Stine både en HD i Finansiering (CBS) og en HD i Regnskab & Økonomistyring (SDU). Desuden har hun sideløbende med arbejdet studeret jura på deltid - og hun er netop blevet Cand.jur. med speciale i hvidvask. Stine siger selv: "Jeg valgte at arbejde i Rise Sparekasse, fordi jeg kunne kombinere juraen med et job i lokalområdet og i et mindre pengeinstitut, hvor arbejdsopgaverne er mere alsidige og knapt så specialiserede som i større pengeinstitutter. Samtidig tiltaler det mig, at sparekassen brænder for at gøre lokalområderne mere inspirerende for os alle.” Stine er 43 år og bor i Vindeby med sin mand Thomas og deres to børn – og i fritiden holder hun af at være aktiv. | ![]() |
Daniel Vibe – praktikant, SvendborgVi har haft fornøjelsen af at byde Daniel Vibe velkommen som praktikant i vores afdeling i Svendborg den 4. august. Han er uddannet inden for autobranchen og har siden 2020 arbejdet med kundekontakt, salg og god kundeservice. Undervejs tog han uddannelsen som autoteknolog, inden han i starten af 2024 begyndte på finansøkonomuddannelsen. Nu skal Daniel være hos os i tre måneder, hvor han skal prøve kræfter med rådgivning og kundekontakt i en ny branche. Daniel siger selv: ”Jeg er glad for min praktikplads i Rise Sparekasse, da jeg oplever det som et godt match, hvor kundernes behov bliver sat i første række, samt at man går den ekstra mil for en god rådgivning. Derfor ser jeg også frem til at bidrage med min viden fra autobranchen omkring kundesegmentet og rådgivning, samt at udvikle mine færdigheder yderligere. Daniel er 26 år og bor i Kerteminde med sin kæreste og deres hund, Frida 😊 | ![]() |
Heidi Kirkegaard – erhvervsrådgiver, SvendborgSidst, men ikke mindst, bød vi den 11. august Heidi Kirkegaard varmt velkommen som er ny erhvervsrådgiver i vores erhvervsafdeling i Svendborg. Heidi kommer med en solid baggrund fra både finansverdenen og det private erhvervsliv. Hun er bankuddannet, har en HD i regnskabsvæsen og mere end 20 års erfaring, hvor hun blandt andet har arbejdet med erhvervskunder, ledelse, landbrug og kreditgivning. Med sin brede erfaring og store engagement er hun godt klædt på til at rådgive vores kunder. Om sit nye job siger Heidi: Samtidig er jeg rigtig glad for at være en del af en arbejdsplads, der engagerer sig i lokalsamfundet og vægter nære relationer højt." Privat er Heidi 56 år, bor i Faaborg og er mor til to voksne sønner. Hun er aktiv roer i Faaborg Roklub, hvor hun både nyder fællesskabet og bidrager som frivillig. For nylig blev hun hædret med Månedens Buket i Ugeavisen Faaborg for sit store engagement i klubbens arbejde. | ![]() |