Vi kan med glæde meddele dig, at vi ændrer forbrugsgrænserne på dit Visa/Dankort.
Indtil nu har forbrugsgrænsen på Visa-delen af kortet været på 25.000 kr. pr. løbende 30 dage. Fra den 15. juni 2023 ændres dette til 25.000 kr. pr. løbende 14 dage.
De nye forbrugsgrænser på dit Visa/Dankort betyder, at du fremover vil kunne benytte dit kort endnu mere end i dag, og vi reducerer samtidig risikoen for, at du enten på ferie eller i hverdagen rammer det nuværende forbrugsloft på kortet. Det gælder både i udlandet og i Danmark. Har du knyttet dit kort til Apple Pay og Google Pay, vil du også kunne anvende disse tjenester i større udstrækning end i dag.
Grænsen for hævning af kontanter i pengeautomater på Visa-delen af kortet vil fortsat være på 2.000 kr. pr. dag
Vi håber, at du tager godt imod de ændrede vilkår.
Dine øvrige vilkår og priser fortsætter i øvrigt uændret. Som altid når vi ændrer vilkår på kortet, skal vi oplyse dig om, at du har mulighed for at opsige de aftaler, der påvirkes, uden omkostninger. Dine aftaler fortsætter automatisk på de nye vilkår, medmindre vi hører fra dig, inden ændringerne træder i kraft.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Bemærk: Reglen for forbrugsgrænser var oprindeligt planlagt til også at træde i kræft den 1. maj, men det er ændret til 14. juni, idet Nets bliver forsinket med deres implementering af de nye forbrugsgrænser på Visa/Dankort og Dankort.