
Dankort | Øremærket
Betal med Dankort – støt naturen helt automatisk
2 øre til naturen
– hver gang du bruger dit Dankort
Hver gang du betaler med Dankort, donerer Dankort og Rise Sparekasse hver 1 øre til Den Danske Naturfond. Det gælder alle betalinger med Dankort.
Som kunde i Rise Sparekasse er det helt gratis for dig – donationen sker automatisk
Herudover donerer en række danske butikker også 1 øre til Naturfonden, når du betaler med Dankort i deres forretninger. Dermed doneres der i alt 3 øre ved betalinger med Dankort i alle butikker registreret som partner i Dankort Øremærket; 1 øre fra Dankort, 1 øre fra Rise Sparekasse og 1 øre fra butikken.
Dankort donerer minimum 10 millioner kroner til Naturfonden hvert år. Alle donationer går ubeskåret til opkøb af naturområder rundtom i Danmark – og sammen med Sparekassen bliver det hvert år til mere end 830.000 m2 vild natur.
Vild og varig natur med Den Danske Naturfond
Vores donationer til Naturfonden går ubeskåret til opkøb af vild og evigtvarende natur i Danmark. Alle opkøb sker til en fast pris på 12 kroner pr. m2 , hvorefter områderne udvikles og vedligeholdes af Naturfonden. Alle naturområder åbnes op og gøres tilgængelige for alle i Danmark – og de kan fremadrettet ikke anvendes til andet end natur. Lihmskov Bakker i Vejle Ådal Med en donation på 2 million kroner har Dankort Øremærket allerede sikret 167.000 m2 mere plads til den vilde natur i Lihmskov bakker i Vejle Ådal. Området er én af de største og vigtigste ådale i Danmark, og spiller en vigtig rolle for biodiversiteten og vandmiljøet omkring Vejle. Det meste af Lihmskov Bakker er i dag græsmarker, som nu bliver omlagt til en vildere og mere fri natur med eng, overdrev og skov. Lihmskov Bakker er det første i rækken af flere projekter, som Dankort Øremærket donerer til i 2025.
