Drømmer om at kickstarte karrieren i finanssektoren og skabe værdi for kunder og lokalsamfund?
– Start din karriere i Rise Sparekasse!

Er du under uddannelse som finansøkonom eller finansbachelor – og klar til at prøve kræfter med hverdagen i en lokal sparekasse, hvor tingene sker tæt på beslutningerne? Så kan du komme i praktik med henblik på at starte et trainee-forløb hos os, hvor du får mulighed for at omsætte teori til praksis i et spændende og lærerigt miljø.

Hos Rise Sparekasse bliver du en del af en lokalkendt sparekasse i god udvikling. Du får indsigt i hele sparekassens arbejde og bliver en del af et stærkt fællesskab med engagerede kolleger, der brænder for både kunder og lokalsamfund. Vi søger 1-2 praktikanter til august 2026. 

Vi forventer, at du…

  • har interesse for rådgivning og salg med fokus på kundens behov.
  • er under uddannelse som finansøkonom/finansbachelor.
  • er åben, imødekommende og bidrager med godt humør.
  • tager initiativ og skaber resultater – både selvstændigt og i samarbejde med kolleger.
  • trives i en travl hverdag.

Vi tilbyder dig:

  • et forløb med fagligt dygtige og engagerede kollegaer i et dynamisk miljø.
  • en arbejdsplads med plads til faglig og personlig udvikling samt korte beslutningsveje.
  • en dagligdag med fokus på en professionel og nærværende rådgivning. 
  • en fast mentor, der støtter med din udvikling 

Praktik/trainee-forløbet tilknyttes én af sparekassens afdelinger. Efter forløbet er der mulighed for at få et studiejob eller fastansættelse, afhængigt af hvilket forløb du vælger. Opholdet er ulønnet.