Rise Flemløse Sparekasse 2020 - Sparekassen - Nyheder - Erfarne hænder styrker Haarby-filialen

Erfarne hænder styrker Haarby-filialen

Erfarne hænder styrker Haarby-filialen hos Rise Sparekasse

Rise Sparekasse er glad for at meddele, at vores filial i Haarby er blevet styrket med ansættelsen af to erfarne medarbejdere, hvilket gør afdelingen klar til at rådgive vores kunder endnu mere professionelt.


Vi er rigtig glade for, at vi har ansat Jan Svenssen som filialdirektør i Haarby-filialen med start fra 2. april 2024. Jan kommer med en imponerende erfaring fra den finansielle verden, blandt andet har han været filialdirektør i Sparekassen Sjælland/Fyn og i Vestjyske Bank, og som kundechef i Fynske Bank. Jan har således en solid baggrund i rådgivning af privat- og erhvervskunder – derudover har Jan en ‘Master i Ledelse’ fra Finanssektorens Uddannelsescenter. Privat bor Jan i Ringe med Tanya, og sammen har de fire voksne børn.


Sammen med mit dygtige team og den unikke position i Haarby, ser jeg stort potentiale i at udvikle Haarby-filialen. Vores mål er at levere seriøs og kompetent rådgivning, samtidig med at vi styrker lokalsamfundet,” fortæller Jan.


Udover vi byder Jan velkommen, er vi glade for at byde Martin Frederiksen velkommen som privatrådgiver i samme filial. Martin, der ligeledes tiltrådte sin stilling den 2. april 2024, medbringer værdifuld erfaring fra blandt andet Nykredit, Nordea Markets, Finobo og Société Générale i London. Martin har en Cand.merc. i finansiering og regnskab fra Copenhagen Business School og en HA fra Aalborg Universitet. Martin bor i Svendborg sammen Sine og deres to børn.


”Jeg har glædet mig til at starte i Rise Sparekasse, som har et højt engagement i lokalsamfundet og stor fokus på at være en samfundsansvarlig sparekasse. Sparekassens lange historie og dens fortsatte udvikling, gør den til en attraktiv arbejdsplads med spændende udviklingsmuligheder for mig. At have kunder, hvor nogle har vist loyalitet gennem generationer, er både inspirerende og en stærk drivkraft for vores fremtidige samarbejde,” udtaler Martin Frederiksen.


Men de gode nyheder stopper ikke der. Vi er nemlig også glade for at kunne fortælle, at vores Finanstrainees Frederik Topp Kronvold og Simone Damborg Aistrup forbliver i Haarby-filialen, som også bliver deres primære arbejdssted.


”Med disse ansættelser til vores hold i Haarby-filialen er vi overbeviste om, at vi kan tilbyde vores kunder den bedst mulige rådgivning og service. Vi ser frem til at fortsætte med at støtte og bidrage til udviklingen og livet i vores lokalsamfund,” afslutter sparekassedirektør, Bjarne V. Nielsen.


Haarby_Fuldt hold_Rise Sparekasse_010424


Udover Jan og Martin vil (fra venstre Økonomichef Helle Hindsgavl, Finansmedarbejder

Grethe Meng, Finanstrainee Frederik Topp Kronvold, Finanstrainee Simone Damborg Aistrup, 

Finansmedarbejder Lisbeth Lindberg Holst, Økonomimedarbejder Inger Ottosen og 

Formuerådgiver Jens Jacobsen (ikke på billedet), Erhvervsrådgiver Linda Kongstad Levorsen(ikke på billedet), Erhvervsrådgiver Peter Blomberg (ikke på billedet), Erhvervsrådgiver Mathias Christensen(ikke på billedet) også være en del af dagligdagen i Haarby-filialen.


Kontakt os

Vi står klar til at hjælpe dig med rådgivning, kontakt os allerede i dag. Klik her

Læs pressemeddelelsen fra 25.04.24 her