Rise Flemløse Sparekasse 2020 - Sparekassen - Om os - Repræsentantskabsmøde 160323

Repræsentantskabsmøde 160323

Indkaldelse til ordinært repræsentantskabsmøde i Rise Sparekasse

24. FEBRUAR 2023


Indbydelsen gælder KUN til repræsentantskabet i Rise Sparekasse. Se hvem der er med i repræsentantskabet her.


Bestyrelsen indkalder herved til ordinært repræsentantskabsmøde, der afholdes:


Torsdag den 16. marts 2023 kl. 14:45 på

Ærø Hotel

Egehovedvej 4

5960 Marstal


Dagsorden for mødet er, jf. vedtægterne:

1. Udpegning af stemmetællere

2. Valg af dirigent

3. Bestyrelsens beretning om Sparekassens virksomhed i det forløbne år

4. Fremlæggelse af den reviderede årsrapport til godkendelse

5. Beslutning om anvendelse af eventuelt overskud eller dækning af eventuelle tab i henhold

til den godkendte årsrapport

6. Forslag fremsat af direktion, bestyrelse eller repræsentantskabsmedlemmer

7. Valg af eventuelle medlemmer til bestyrelsen

8. Valg af revisor

9. Eventuelt



Ad punkt 2 – Valg af dirigent

Bestyrelsen indstiller advokat Mads Kromann som dirigent.


Ad punkt 3 – Bestyrelsens beretning om Sparekassens virksomhed i det forløbne år

Formand Leif Juul Sørensen fremlægger bestyrelsens beretning.


Ad punkt 4 – Fremlæggelse af den reviderede årsrapport til godkendelse

Direktør Bjarne V. Nielsen fremlægger den reviderede årsrapport. Bestyrelsen indstiller, at repræsentantskabet godkender Årsrapport 2022.

Årsrapporten udsendes til repræsentantskabets orientering forinden mødet.


Ad punkt 5 – Beslutning om anvendelse af eventuelt overskud eller dækning af eventuelle tab i henhold til den godkendte årsrapport

Bestyrelsen indstiller, at repræsentantskabet godkender den af bestyrelsen foreslåede forrentning af garantkapitalen på 2,5 %.


Ad punkt 6 – Forslag fremsat af direktion, bestyrelse eller repræsentantskabsmedlemmer

a) Ændring af vedtægter

Bestyrelsen foreslår følgende ændringer i vedtægterne (ændringerne står med fed skrift):


§ 2.1 

”Sparekassens garantkapital udgør pr. den 31.12.2022 kr. 92.918.000 fordelt på 3.512

garanter…”


§ 17.1

”Ovenstående regler, der træder i stedet for vedtægterne fra den 17. marts 2022, er vedtaget

på repræsentantskabsmødet i Sparekassen den 16. marts 2023”.


Vedtægtsændringerne er vedtaget af bestyrelsen den 23.02.2023. Et eksemplar med rettelsesmarkeringer er vedhæftet denne indkaldelse.


b) Lønpolitik

Bestyrelsen foreslår, at repræsentantskabet godkender ”Lønpolitik for Rise Sparekasse”.

Som konsekvens af en temaundersøgelse fra Finanstilsynet er lønpolitikken tilføjet bestemmelser om kønsneutralitet samt en beskrivelse af principperne for aflønning. Lønpolitikken er vedtaget af bestyrelsen den 29.11.2022.


c) Bestyrelseshonorar

Bestyrelsen indstiller følgende forslag til honorering af bestyrelsens medlemmer fra 1. januar

2023:

Basishonorar      Kr. 60.000,00

Formand:            Basishonorar x 2,5

Næstformand    Basishonorar x 1,5


Honoraret er uændret i forhold til 2022.


Ad punkt 7 - Valg af eventuelle medlemmer til bestyrelsen

Ifølge vedtægternes § 10.2 er der valg til bestyrelsen. På valg er:

Valgkreds 1 (Ærø):

  • Restauratør, Pia Fuglsang
  • Gårdejer, Rasmus P. Rasmussen

Valgkreds 3 (Haarby/Flemløse):

  • Hanne Herzog

Repræsentantskabsmedlemmer, der måtte ønske at stille op til bestyrelsen anmodes om, så vidt muligt og af praktiske årsager, at meddele dette til Sparekassens sekretariat på mail

vb@sparekassen.dk inden mødet. Der vil dog også være mulighed for at stille op på selve mødet.


Ad punkt 8 – Valg af revisor

Bestyrelsen foreslår genvalg af statsaut. revisor Anders Gjelstrup (Deloitte). Bestyrelsen er ikke i forbindelse med afgivelsen af indstillingen blevet påvirket af tredjeparter og har ikke været underlagt aftaler, som begrænser Sparekassens repræsentantskabs valg af revisor.


Vedtagelse af forslag 

Repræsentantskabets beslutninger træffes som udgangspunkt ved simpelt stemmeflertal. Til beslutning om vedtægtsændringer kræves dog, at mindst halvdelen af medlemmerne er til stede, samt at mindst 2/3 af de fremmødte stemmer herfor.


Fuldmagt

Ifølge vedtægternes § 9.2 kan et repræsentantskabsmedlem give møde og afgive stemme ved skriftlig og dateret fuldmagt til et andet medlem af repræsentantskabet. Ingen kan give møde og stemme med fuldmagt fra mere en ét repræsentantskabsmedlem, og fuldmagten kan ikke gives for længere tid end 12 måneder. Af praktiske årsager skal vi anmode om, at evt. fuldmagter så vidt muligt anmeldes til sekretariatet inden mødet.


Afbud

Eventuelt afbud bedes af praktiske hensyn meddelt på telefon 6220 0015 eller mail

vb@sparekassen.dk senest torsdag den 10. marts 2023.


Transport

Til repræsentantskabsmedlemmerne fra Fyn arrangeres der bustransport frem og tilbage mellem færgen i Ærøskøbing og Ærø Hotel. Ærøfærgen afgår fra havnen i Svendborg kl. 13.05 med ankomst i Ærøskøbing kl. 14:20. Færgen afgår igen fra Ærøskøbing kl. 20.35 med ankomst i Svendborg kl. 21.50. Såfremt nogen har behov for transport fra Haarby til Svendborg og retur, bedes de kontakte filialdirektør Kenneth Jensen, kj@sparekassen.dk, tlf. 6372 1949.


Efter repræsentantskabsmødet er Sparekassen vært ved en middag.


p.b.v.

Leif Juul Sørensen

Formand        


Hent mødeindkaldelsen til repræsentantskabet i PDF her.