logo 2017
header icon - mail
header icon - print
header icon - home
Velkommen
Log ud

Indeksopsparing

Indeksopsparing


Her kan du læse lidt om dette produkt, der ved lov så dagens lys den 2. oktober 1956 . men blev bekostelig for staten, hvorved muligheden for oprettelse af flere indeksopsparinger ophørte den 25. november 1971.

Baggrund og formål
Lom om pristalsreguleret alderdomsopsparing blev vedtaget den 2. oktober 1956. Formålet med loven var at simulere den private opsparing, og midlet hertil var et løfte om, at staten ville supplere de årlige udbetalinger fra det 67. år med et statstilskud. Tilskuddet er fastsat således, at det følger prisudviklingen, og således at købekraften af udbetalingerne sikres samme niveau som i 1956.

Opsparingsformen blev meget populær, men samtidig meget bekostelig for staten, og derfor ophævedes muligheden for oprettelse fra og med den 25. november 1971.

Interessen for indeksopsparinger knytter sig derfor nu udelukkende til afviklingen af de eksisterende ordninger, der blev oprettet i perioden fra 1. april 1957 og til og med 24. november 1971.

Efterlønsreformen i 1999
I forbindelse med efterlønsreformen i 1999 blev folkepensionsalderen nedsat til 65 år for personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 og senere. Ved samme lejlighed blev der derfor givet mulighed for, at man kunne vælge at få udbetalt indeksopsparingen allerede ved det 65. år. I sådanne tilfælde vil statens indekstillæg blive reduceret med 17,5%, ligesom de årlige udbetalinger fra pengeinstituttet vil blive reduceret svarende til de manglende forudsatte indbetalinger fra 6. - 67. år.

Definition af indeksaftale og indekskontrakt.
En indeksaftale er en aftale mellem kontohaveren og et pengeinstitut, ifølge hvilken kontohaveren årligt indbetaler et beløb indtil det 67. år. Det opsparede beløb udbetales herefter årligt i aftalt rækkefølge (10-15 år), således at det udbetalte beløb pr. indekskontrakt svarer til købekraften af kr. 500,- i 1956.

Den juridiske korrekte betegnelse for en indeksaftale er en aftale om pristalsreguleret alderdomsopsparing, men ordningerne omtales i daglig tale som indeksopsparing.

Kontakt os

Har du spørgsmål til indekspension eller i øvrigt, er vi klar til at hjælpe.

Rise Flemløse Sparekasse - St. Rise Landevej 10 - 5970 Ærøskøbing - t: 62521408 - e: post@sparekassen.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.