logo 2017
header icon - mail
header icon - print
header icon - home
Velkommen
Log ud

Halvåret 2011 

Halvårsregnskab i overskrifter:

Halvårets resultat i Rise Sparekasse blev et underskud før skat på tkr. 1.189 og et underskud på tkr. 892 efter de skattemæssige dispositioner. Resultatet som sådan betragtes af sparekassens direktion og bestyrelse som værende acceptabel, med baggrund i de aktuelle markedsforhold..

Rise Sparekasse har igen i år været medvirkende til at sikre den finansielle stabilitet i Danmark. Regnskabet er negativt påvirket af bidrag til Indskydergarantifonden på tkr. 456 i forbindelse med Fjordbank Mors A/S´s konkurs og hermed afvikling og overdragelse til datterselskab under Finansiel Stabilitet A/S.

Soliditeten er i top med en solvensprocent på 17,6 % mod lovens krav på 8,0 %.

Sparekassen har modsat mange andre i sektoren benyttet sig af muligheden for at træde på speederen her i disse krise år. Vi har rigtig godt gang i væksten. Vores forretning udvikler sig på stort set alle væsentlige områder.

Kundeantallet er netto øget med 194 nye kunder i første halvår af 2011. Væksten er stort set ligeligt fordelt mellem hovedkontoret på Ærø og filialen i Svendborg.

Vækst i netto rente- og gebyrindtægterne på 17,9 % eller 1,6 mio. kr.

Vækst i udlån med 11,2 % eller 24,8 mio. kr.

Garantimassen er faldet med 21,8 % eller 18,0 mio. kr.

Nedskrivninger udgiftsført med 1,3 mio. kr.

Vækst i omkostningerne med 15,3 % eller 1,1 mio. kr. (investering i fremtiden bl.a. ved ansættelse af yderlige administrative personale, Svendborg afdeling ej rentabel endnu).

Sparekassens egenkapital er nu 50,1 mio. kr. Antallet af garanter i Rise Sparekasse andrager pr. 30.06.11 i alt 1.048. Samlet er der indbetalt 13,6 mio. kr. i garantkapital hvilket er en stigning på 0,5 mio. kr. i dette halvår.

Sparekassen arbejder med løbende udvikling. Derfor er der igangsat et strategiprojekt som skal løbe frem til år 2015. Projektet skal afstikke sparekassens markedsmæssige tiltag og position frem til år 2015 og være hjørnestenen som sikre at sparekassens positive udvikling forsætter.

I resten af år 2011 vil der forsat være stor usikkerhed omkring verdensøkonomien. Denne usikkerhed vil få stor indflydelse på sparekassens resultat. Vi forventer et pænt stigende resultat før kursreguleringer, skat og evt. betaling til redning af andre pengeinstitutter i Danmark.

bn_med_signatur.jpg

Se halvårsrapporten herpdf-icon.gif

Rise Flemløse Sparekasse - St. Rise Landevej 10 - 5970 Ærøskøbing - t: 62521408 - e: post@risespar.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.